Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Der er mange kriterier for valg af børnehave og vuggestue, og hvordan ved man, hvad der passer til netop sin egen familie. Derfor er det en rigtig god ide at besøge en institution, inden man skriver sit barn op.

Det er vigtigt for os at skabe en så god overgang fra vuggestue til børnehave som muligt. Stockholmsgave Centrum er kun en børnehave og derfor kommer alle børnene fra omkringliggende vuggestuer.

Når I har fået plads via pladsanvisningen, kontakter I institutionen. Her vil I sammen med en pædagog fra stuen aftale opstart og indkøring. Alle børn er forskellige, men det er en god ide at regne med at være fleksible en uges tid, når det gælder børnehave. Det betyder ikke at I skal være i institutionen i hele den periode, men gerne have mulighed for at hente tidligt.

Opskrivning sker gennem pladsanvisningen i Københavns kommune. Vi vil rigtig gerne vise vores institution frem men har valgt at gøre det på bestemte dage, så der er tid og ro til det. I Stockholmsgave Centrum er der rundvisning mandage i lige uger i tidsrummet 9:15-9:45. Man tilmelder sig via sms  på nr. 61 35 83 09

Vi vægter samarbejdet rigtig højt og tager vores fælles opgave omkring barnets trivsel, udvikling og læring alvorligt. Derfor har vores formelle møder altid et fremadrettet sigte. ”Hvad skal vi sammen støtte barnet i, i den kommende periode.”